Oversætternes dag

Den internationale sammenslutning af oversættere, FIT, har siden 1953 markeret den 30. september som den internationale oversættelsesdag.

FN har nu valgt at anerkende dagen officielt, og FN vil fremover markere oversætternes dag hvert år.

I en ny resolution understreger verdenssamfundets organisation behovet for og betydningen af professionelle oversættere, der bygger bro mellem nationer og er med til at skabe forståelse på tværs af sprog. Resolutionen fastslår, at oversættere spiller en vigtig rolle i arbejdet med at leve op til målene og principperne i FN’s charter ved at bringe nationer sammen og fremme dialog, forståelse og samarbejde.

Københavns Universitet har i flere år markeret dagen og gør det også i år.

Se program på hieronymusdagen.ku.dk