Ged eller mammut?

Ny, dansk sprogbog på gaden – med forfatterbidrag af Alpha-Lingua.

Ged eller mammut - bogudgivelse

Bogen “Ged eller mammut? Om at oversætte” er en ny bog af Kirsten Marie Øveraas, som henvender sig til alle sproginteresserede – det være sig både “den sproginteresserede, den sprogglade, sprogelskeren og sprognørden. For oversætteren, undersætteren, sprogarbejderen, kommunikationsmennesket, journalisten og forfatteren. For den sprog-, litteratur-, kommunikations- og journaliststuderende og deres undervisere. Og for alle de andre, der elsker sprog, interesserer sig for sprog, bruger og måske nogle gange misbruger sprog”, som der står på værkets hjemmeside www.gedellermammut.dk.

Alpha-Lingua skribenter som medforfattere
Udgivelsesdatoen er 01.06.2017, og du kan blive underholdt af diverse tekster af forfatteren Kirsten Marie Øveraas. Alpha-Linguas Anne Simonsen og Carina Graversen har bidraget med kapitlerne “Der er oversættelse, og så er der oversættelse …” og “Sprogmasochister i bungeejump”.

Forord af Thomas Harder
Desuden indeholder bogen også bidrag af skønlitterær oversætter Sara Koch, og en samtale med faglitterær oversætter Morten Visby. Oversætter og forfatter Thomas Harder har skrevet bogens forord.

Bogen er “en kærlighedserklæring til oversættelsesfaget og dets udøvere. En samling tankevækkende og humoristiske tekster om mange forskellige aspekter af det spraglede, mangefacetterede fag” skriver gedellermammut.dk

Køb den i forlaget Alt i Ords webshop.

God læselyst!